Spar penge ved at renovere…

Står du og skal i gang med renovering af bolig, bør du overveje at lave noget af det selv. Der er nemlig mange penge at spare, hvis du har hænderne skruet rigtigt på, således vurderer eksperter, at du kan spare mellem 25-50% af prisen ved selv at stå for renoveringen frem for at få det foretaget af professionelle håndværkere.

Dog variere priserne afhængigt af, hvad det er, du skal have renoveret – skal du tilgå elektriske installationer, eller har du projekter, der kræver flere hænder, skal du overveje, om opgaven bliver for stor en mundfuld.

Læg en plan og budget over projektet

Lav en realistisk plan over projektet – hvad skal du have gjort og hvad er vigtigst. Og hvad med tidshorisonten. Det er ikke altid så sjovt at bruge flere måneder på projektet, mens du selv bor i byggerod, men du kører også sur i det, hvis du bruger alle dine vågne timer væk fra arbejdet, på at renovere. Vær derfor realistisk! Går du en travl tid i møde på arbejdet, så udskyd gør-det-selv projektet. Og hvad siger fruen til, at du overveje at lave renoveringen selv og derfor må bruge en del timer på det, som skal tages fra jeres tid sammen. Lav en arbejdsplan og fastsæt nogle arbejdsdage i kalenderen, som du dedikerer til projektet. Måske du har noget familie eller venner, som kan give dig en hånd med. Lav derefter et budget over, hvad det kommer til at koste med materialer og medregn en realistisk buffer, så der er lidt ekstra afsat til uforudsete omkostninger. Specielt hvis du skal ud og låne til projektet, er det vigtigt at have et nogenlunde overslag over, hvor meget du skal låne.

Søg viden og udspørg eksperter

De større byggemarkedet henvender sig netop til gør-det-selv segmentet, og derfor har de eksperter ansat, som du kan rådføre dig med i forhold til dine specifikke gør-det-selv projekter. Derudover har de vejledninger, som du kan få med, når du køber deres produkter og på deres hjemmesiden er der yderlig hjælp at hente i form af videoer, vejledninger, inspiration og råd til stort set alle byggeprojekter. Internettet er i det hele taget et godt sted at søge inspiration og anbefalinger. Her finder du også gør-det-selv forums, hvor du kan spørge andre handymen til råds. Se blandt andet bolius.dk for gode artikler og råd til byggeprojektet.

Få styr på dine byggetilladelser

Skal du have lavet arbejde indenfor el-, kloak-, eller vvs-området, er der regler for, hvad du selv må lave. Hvis du er i tvivl, så kontakt eventuelt Tekniq, elektrikernes og vvs-installatørernes fagorganisation. På din kommunes hjemmeside, kan du desuden se hvilke byggetilladelser, du skal have, når du påtænker renovering og eventuelle udbygninger på dit hus. Her kan du også finde lokalplaner og specifikke krav, der er til husene i dit område. Skal du lave en byggeansøgning, er det vigtigt at sætte sig godt ind i de oplysninger, du skal angive i ansøgningen. Ofte er det mangelfulde ansøgninger, der kan forsinke byggetilladelser fra kommunen, og det er ærgerligt at skulle vente unødvendigt lang tid, når nu du har lysten og motivationen til at komme i gang. Kontakt din kommune, hvis du er i tvivl om, hvordan du udfylder ansøgningen.

Find selv gode priser på byggematerialer og tilbehør

Det, du primært sparer penge på, er arbejdskraften, da entreprenører og byggefirmaer ofte får betydelige rabatter på byggematerialer grundet stordriftsfordele og tilbagevendende ordrer. I de større byggemarkeder kan du finde konkurrencedygtige priser på de mest almindelige byggematerialer, og online kan du finde specialiserede produkter med betydelige rabatter, hvis du væbner dig med tålmodighed og laver lidt research. Webshops som f.eks. stigefabrikken.dk har et stort udvalg af stiger, stilladser og trapper og tilbyder gode priser, rådgivning og gratis levering indenfor få dage.

Find kvalificeret håndværkerhjælp

Du skal gøre op med dig selv, hvad du tror er realistisk, at du selv kan udføre af arbejdsopgaverne. Er der komplicerede opgaver, som du ikke har erfaring med, er det bedre blot at få dem lavet af professionelle, i stedet for at bruge tid og kræfter på at forsøge at lave dem selv, hvorefter du bagefter må erkende, at det hele skal laves om. Desuden er der opgaver, som skal foretages af autoriserede vvs’ere, elektrikere og håndværkere. Der findes flere sider på nettet, hvor du indtaster din opgave, og derefter får du 3 tilbud på opgaven fra 3 forskellige virksomheder/håndværkere – se hvordan du kan indhente 3 tilbud fra håndværkere i dit lokalområde på her på nordic-byg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *