Der er visse ting som du har brug for på dit kontor for at være effektiv, produktiv og kreativ. Et ryddeligt og lækkert arbejdsrum har en stor effekt på de fleste. Især, hvis man er den kreative type. Derudover skal det være nemt at være organiseret og få overblik.
Der skal både være styr på de store møbler, men husk også de små detaljer, der hjælper dig med at være produktiv og få jobbet gjort.
Skrivebord og skrivebordsstol
Vælg et pænt skrivebord, der passer ind i din stil og, som er behageligt at skulle sidde flere timer ved. Det kan fordelagtigt være stort, så du har plads til både computer, papirer, to-do lister, kalender, kontorartikler og lignende uden, at det er rodet og alt er for tæt pakket sammen.
Din skrivebordsstol skal følge lidt de samme principper. Den skal primært være behagelig, ergonomisk og støttende at skulle sidde i, så du kan klare at læse, skrive og arbejde i flere timer. Men derudover må den også gerne være med til at skabe lidt kant i rummet.
Inspirerende vægpynt
Gør dit kontor til dit. Vælg en fed farve og mal en eller flere af væggene. Sørg for, at væggene og resten af møblerne og tilbehøret i kontoret holder sig indenfor en valgt farveskala.
Derudover kan du pynte væggene med flotte billeder eller malerier, som enten er personlige, motiverende eller, som du bare nyder at se på.
Barbord
Du kan gøre dit kontor lidt sjovere og sejere ved at have et barbord stående. Barbordet kan du style med din yndlingsalkohol, en god flaske gin eller rom, pæne glas, planter, en shaker, planter, champagnekøler eller, hvad du synes. Det er kun fantasien, der sætter grænser her. Barbordet gør også fredagsbar til en mulighed.
De små ting
Skab noget liv på kontoret ved at have planter stående – hvis du ikke er så god til at huske at vande dem, så invester i nogle falske, stearin- eller duftlys, personlige genstande/pynt, en radio eller højttalere. Derudover skal du selvfølgelig sørge for at have kuglepenne, papir, notesblokke, en kalender, tape, sakse og sådanne ting lige ved hånden. Du kan finde mange af kontorartiklerne her.
De små ting kan også bruges til at skabe en stemning. Find ud af: hvordan arbejder du bedst? Er der noget musik du arbejder bedst til, så find en spilleliste og sæt den på samt sørg for at have en god belysning, så dit kontor hverken er fod lyst eller mørkt.
Du kan ikke være effektiv, hvis dit kontor er rodet og du skal sidde og overveje, om du burde rydde det op. Gør det derfor til en god vane at have et ryddet bord og lad være at have ting flydende på gulvet.