Når foråret nærmer sig, er det godt at være forberedt på at græsplænen skal ordnes, da vinterkulden ofte kan være rigtig hård ved græsset. De resulterer i en rodet og lettere forpjusket græsplæne. Her får du nogle tips til hvordan du kan give din græsplæne en god omgang forårsrengøring.
Rengøring af plænen
Start gerne med at rive haven for gamle blade og nedfaldne grene. Fjern derefter eventuelle mosplamager, sneskimmel, gammelt græsafklip samt vissent græs. Dette kan hjælpe de gamle græsplanter i gang, når de får lys og luft igen.
De store bare, brune pletter uden græs, skal eftersås med nye græsfrø. Græsfrøene drysses ud og rives igennem, så de bliver dækket af lidt jord. Gør det helst når foråret er startet, da der både er vand og varme i jorden, og husk at vande, hvis frøene spirer i en tør periode.
Hvis plænen er meget ujævn, er det en god idé at topdresse den med en blanding af grus, muld- og kompostjord. Denne blanding skal fordeles omkring en halv centimeter over hele plænen ved brug at bagsiden af en rive. De nye græsfrø kan også blandes i topdressingen.
Klipning af plænen
For at opnå en trimmet græsplæne, skal plæneklipperen være i god kvalitet. Knivene i maskinen skal slibes, så de ikke bliver sløve. Det kan også medføre, at græsset lægger sig ned i stedet for at blive klippet, og det kan give et gulligt skær fremfor grønt.
Desuden, skal klippehøjden i plæneklipperen kunne indstilles i forskellige højder alt efter sæson. I begyndelsen af foråret skal klippehøjden være mindst 5-7 cm. Denne klippehøjde skåner græsset, så det bedre kan vokse sig saftigt og kraftfuldt. Ulempen ved at klippe græsset for kort i begyndelsen af foråret, er at man kan risikere at sprede mosset igen og dermed kvæle de nye græsplanter.
Hvis ikke man vælger at fjerne mosset er det en god idé at lade græsset vokse sig højt, så det må den måde kvæler mosset, inden man begynder at klippe det.
Når græsplænen efter noget tid har vokset sig stærk igen, kan man sætte klippehøjden til en lavere klippehøjde, så græsset kan blive klippet kortere og mere tæt. Fremadrettet skal plænen vedligeholdes ved at slå græsset med jævne mellemrum og ved at gøde plænen. Dette gør at plænen bliver frisk og sund at se på samt holder det mosset væk.
Vælg en god plæneklipper
Sørg for at finde den bedste plæneklipper til dig og din græsplæne. Har du en lille have er en plæneklipper, der drives med håndkraft rigtig fin at benytte. Den er miljøvenlig, den støjer ikke særligt meget samt får man lidt motion imens plænen bliver klippet.
Har du en lidt større have, er det godt med lidt hjælp fra en motor. En eldrevet plæneklipper med eller uden ledning er fornuftig hertil. De er nemme at bruge, dog kræver plæneklipperen med ledning blot en stikkontakt i nærheden.
En plæneklipper med benzinmotor er god til den store have. De er mere robuste og har ofte en større klippebredde. Dog støjer de mere en de eldrevne, men vælges de med en moderne motor og miljøbenzin er de mere støjsvage samt mere miljøvenlige, end de ældre modeller.