Hygge i hjemmet kommer ikke af sig selv

Hjemmet er et af de steder hvor vi samlet set bruger mest tid gennem hele vores liv, så hvorfor ikke indrette det, så det er allermest komfortabelt.

 

Alle personer har brug for et fast holdested i livet, et sted de kan kalde deres eget, hvor de kan rode, slappe af og gøre lige hvad der passer dem, uden der er nogle som løfter en pegefinger. Det kaldes et hjem og den måde vi indretter det på har stor indflydelse på, hvilke følelser der fremkaldes i de enkelte rum.

Giv det et touch af personlig stil

Når vi indretter vores hjem er det vigtigt at give det et touch af personlig stil, så vi kan kalde stedet vores eget. Vi kan genkende følelsen fra barndommen, hvor man stolt havde lavet en hule ovre i hjørnet af værelset, fordi det fremkaldte en bestemt følelse af hygge. Når vi skal indrette vores hjem, uafhængigt af om det gælder stuen eller soveværelset handler det om, at give det strejf af personlig stil. Så man føler sig tilpas. Det kræver ikke særligt meget, i stuen kan det eksempelvis være billeder fra ferier eller af familie og venner der pryder væggen. Den personlige stil kan blive inkorporeret i form af møbler, der kan være gået i arv, da det siger noget om ens familie og fortid.

Skab balance og harmoni i dine rum

Hvis man skal have mest muligt ud af sine rum og de skal føles hyggelige er det vigtigt at skabe balance. Det vil være dumt at placere en kæmpe sofa eller bord i et lille rum, som ikke kan ”bære” det.  I den forbindelse skal møblerne der vælges til hvert rum overvejes nøje. Er man en småbørnsfamilie vil det være oplagt, at have sækkestole eller en sofa med chaiselong i stuen, så børnene har muligheden for at ligge og flade ud foran tv´et. Det giver en følelse af hjemlig hygge.  Hvis den rette sammensætning af møbler, rummets størrelse, billeder og farver er tilstedet vil rummene i større grad bidrage til afslapning.

At udvælge det rette lys

Det er videnskabeligt bevist, at vi mennesker har en tendens til at blive mere positive og glade hvis vi får meget lys i dagligdagen. Overvej, hvor meget det påvirker humøret, at bo i en mørk kælder med et begrænset antal vinduer i forhold til at bo i en lejlighed med store vinduespartier.  Lys er godt for vores sind.  Sammensætningen af lys i hjemmet er derfor en vigtig faktor i bestræbelserne efter at få et hyggeligt hjem. Lysets indfald på et rum kan få give et rummet en hel ny dimension, så valget af lamper, elpærer og vinduer er ikke uden betydning.

Lys kan skabe en helt unik stemning og kan være situations eller sæsonbestemt. Eksempelvis bruges der bestemte lys i højtiderne, hvor man ofte i juletiden dekorerer sit hjem med lyskæder. Disse kan findes her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *