Sådan indretter du nordisk, anno 2018

Den nordiske stil er fortsat super trendy, både herhjemme men også i udlandet. Men ligesom med andre former for stil og mode, så ændrer indretningsmoden sig konstant. Derfor giver vi dig her et par bud på, hvordan du skal indrette din nordiske bolig 2018 og ind i 2019 med.

Skandinaviske farver og natur på væggene

Når du skal indrette din bolig efter den skandinaviske og nordiske stil, så skal du i år gå efter de neutrale og naturinspirerede farver.

Det har længe været moderne, med de mørke og grønlige nuancer på væggene, som skaber et tema med hav og vild natur. Malingen må gerne være med kalk, så resultatet er støvet, ujævnt og upoleret.
Denne trend fungerer stadig her i slutningen af 2018 og videre ind i 2019, men vi skal have skruet en anelse ned for farverne.

Skal du male dine vægge, skal du derfor lige nu vælge de afdæmpede grønne og beige nuancer. Gul og orange kan også sagtens kombineres, i en ørkenagtig med neutral tone, som giver varme til stuen. Naturen skal inspirere, men farverne skal holdes neddæmpede.

Afrikansk og Nordisk – hånd i hånd

En trend der allerede har vundet lidt ind, og som fortsætter ind i 2019 af accepten og brugen af andet end bare de nordiske tekstiler, planter og materialer.

Lad dig inspirere af Sydamerika, Vestafrika og ikke mindst Indien. Der popper lige nu flere og flere orientalske og eksotiske interiørbutikker op i landets større byer. Det er derfor nemt at finde lækre tekstiler, som kan klæde dig hjem, i fint samspil med stadig afdæmpede nordiske toner, træ, læder og sten.

Det behøver ikke at være tekstiler, tæpper og puder, men kan også være inspirerende kunst i dybe farver, som vil gå fint med de afdæmpede toner på væggene.

På spisebordet kan afrikansk inspirerede dækkeservietter gå fint sammen med traditionelle, klassiske og skandinaviske duge fra Georg Jensen Damask. Kombinationen af de forskellige kulturer skaber både diversitet i dig og din indretning.

Planterne får lov at blive

Til sidst har vi de stadig elskede planter, som nu kan elskes endnu mere. Der er i 2019 nemlig plads til at gå endnu mere amok med planter i hjemmet. De må gerne være store, klart grønne – og der må gerne være mange af dem, og i alle rum.

Indret med små usynlige hylder i hjørner og på vægge, hvor grønne planter kan præge væggen og lade bladende hænge ud i luften.

Her er det ironisk nok ultra-nordisk, at indrette med de mere eksotiske grønne planter. Men nu ser vi til gengæld også, at de mere hjemlige planter og blomster med islæt af løv og markbuket, sagtens kan finde vej ind på spisebordet.

Reglen er egentlig simpel, når det kommet til planter i hjemmet i 2019: Det skal bar være så mange af dem som muligt. Det skal selvfølgelig være muligt at komme frem og tilbage i hjemmet, uden at få en lian i hovedet, men indret gerne med flere planter end sidste år – så er du på rette vej til et moderne og nordisk hjem.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *