Det kan være en dyr omgang at skulle bygge, også selvom man udfører arbejdet selv. En af de dyreste poster er således selve byggematerialerne, der ofte kan løbe op i en stor sum penge. Der er dog grund til at overveje at bruge genbrugsmaterialer til dit næste byggeprojekt, idet du på denne måde ikke kun sparer dig selv for en del penge, men også som en ekstra bonus er med til at skåne miljøet.
Det kan betale sig at bruge genbrugsmaterialer
Vores danske byggebranche hører til blandt de brancher i landet, som er ansvarlige for den største produktion af affald hvert år med sine mere end 4,1 millioner tons affald. Dette betyder også, at byggebranchen står for en væsentlig del af CO2 udledningen, som udledes ved vores industriproduktion. Derfor er det også vigtigt at genbruge så meget af vores gamle byggeaffald som muligt, så påvirkningen af miljøet mindskes.
Men der er også en del at spare ved at anvende genbrugsbyggematerialer til sit næste byggeprojekt, når man har besluttet sig for at gøre det selv. Genbrugsmaterialer er nemlig væsentlig billigere end byggematerialer, man erhverver sig fra helt ny stand af og derfor skåner du ikke kun miljøet ved at anvende disse materialer, men også pengepungen.
Hvad kendetegner genbrugsmaterialer
En stor del af det meste byggeaffald kan genanvendes til nye formål, herunder inventar som døre, vinduer og træ og tømmer. Tager du på byggefirmaernes genbrugslager og finder dine genbrugsmaterialer, er du sikret at få materialer, der er sorteret og identificeret som passende til genbrug af eksperter.
De fleste genbrugsmaterialer vil stamme fra tidligere ejendomme, som er blevet revet ned igennem en større renovering eller lignende. Men selvom en bygning rives ned er det vigtigt at vide, at der stadig er stor mulighed for at genbruge en stor del af ejendommens interiør såsom vinduerne, dørene og faktisk også hvidevarer.
Tag på genbrugssalg
Hos byggefirmaet J-Jensen bliver der lagt et stort arbejde i at affaldssortere, når de er ude og foretage nedrivningsarbejde. Ved at genbruge disse materialer spares der således den energi som ellers ville være blevet brugt til at skulle fremstille nye byggematerialer.
I Lynge finder du firmaets 1000 kvadratmeter store genbrugshal hvor du kan købe velegent brugt byggemateriale, som er blevet reddet i forbindelse med nedrivningsarbejde. Der er i hallen ofte helt nye byggematerialer på lager såsom døre og vinduer. Disse kan du få til en brøkdel af nyskaffelsesprisen, da de er kasseret, fordi de kan være blevet opmålt forkert eller lignende i forbindelse med et byggeprojekt. Du kan altså her gøre et godt køb og fund af alt fra brugte døre, vinduer, klinker, gulvplaner og VVS og el-artikler.