Vil du give dit hus et ansigtsløft? Synes du, at murværket trænger til en kærlig hånd? Så er det måske på tide, at du får undersøgt huset for revner. Om det er store eller små revner er irrelevant, for ingen syntes, at de er pæne at se på. Hvis uheldet er ude, kan det også være tilfældet, at revnen er mere end blot kosmetisk, og der skal mere end blot vedligeholdelse til.
Har du brug for hjælp til reparation af indvendige revner, så er der flere muligheder for dig. Det første skridt handler om at finde ud af, hvilke slags revner der er tale om.
De alvorlige eller kosmetiske revner
Der kan være mange årsager til, at dit hus slår revner. Den mest gængse årsag er tid. Huse ældes ikke altid lige så yndefuldt som os ansvarlige husejere. Derfor har huse også brug for flere ansigtsløft og generel vedligeholdelse. Som husejer har man altid noget at lave, for der er altid småting at passe, så huset kan passe på dig. Revner kan være alvorlige, dels alt efter hvor på huset de opstår, og dels alt efter hvor store de er.
Nogle revner er kun kosmetiske, og dem behøver du ikke bekymre dig over. Selvfølgelig er de ikke just pæne at se på, men det bliver ikke deres skyld, hvis huset vælter ind til naboen.
Når huset sætter sig på plads
Hvis det er kosmetiske revner, så er det højst sandsynligt fordi, at dit hus har sat sig. Når et hus sætter sig, så er det fordi murværket finder sig tilrette efter en længere periode. Det lyder voldsomt, men på lang sigt er det ikke noget, som du skal bekymre dig om. Selvfølgelig skal du være opmærksom på, hvor og hvor mange af disse revner, der opstår. For hvis antallet stiger hurtigt, er det ikke nødvendigvis kun sætningsrevner, der er tale om.
Du skal passe på, når du selv begynder at reparere dine indre revner i huset. Hvis du ikke har helt styr på, hvordan du gør, kan du risikere at gøre skaden værre. Derfor er det bedst altid at kontakte og konsultere med en professionel, inden du selv begynder som handyman eller handywoman.
Du er klar til revneinspektion
Efter konsultation med en professionel, så er du klar til at tage arbejdsbukserne på og nærstudere alle dine revner. Med den rette viden kan du altid begynde arbejdet på at pleje dine indre revner i murværket. Det kræver blot de rette redskaber og tiden til at gøre arbejdet ordentligt. Med det rette værktøj og den rette viden, så er det ingen indre revner i dit murværk, som du ikke kan reparere.