Boligmarkedet er under stor forandring. Flere singler og højere købekraft gør kampen om boligerne hårdere – særligt i storbyerne. Kampen bliver særligt hårdere om de små boliger. Og særligt de små boliger kan være svære at indrette – når man ikke har alt den plads, man kunne ønske sig. Så hvis du selv sidder i en relativ lille bolig, kommer der her en kort guide med tre tips til at få så meget ud af få kvadratmeter.

1: Få styr på lyssætningen

Det første man kan gøre, hvis man gerne vil have mere ud af sit værelse, lejlighed eller endda hus, er at se om man kan ændre lyssætningen derhjemme. Lys har en kæmpe indvirkning på vores evne til at opfatte rum – og særligt derfor er lyse boliger så eftertragtede. Hvis du ikke selv har mulighed for at tilføje mere lys udefra – for eksempel ved at sætte nye vinduer i eller lignende, så skal du have fat i nogle små men effektive lamper.

Her er der mange muligheder at vælge imellem. Du kan både vælge de små men stærke LED-lamper. Men du kan også vælge nogle mere elegante designer lamper, som giver et flot lysindfald og stadig giver noget ekstra til din bolig. Hvis du er på udkig efter elegante lamper kan du finde det på denne side.

2: Gå efter at købe funktionelle møbler

Det næste man kan gøre, hvis man gerne vil have mere ud af små rum, er at købe funktionelle møbler. Dette kan være møbler der kan have flere funktioner, såsom en sovesofa, men det kan også være borde, som kan foldes sammen eller rulles væk. Ved at gå efter at købe funktionelle møbler, kan du nemt og hurtigt tilpasse eksempelvis din stue til enhver lejlighed.

Så hvis du får gæster, kan du hurtigt gøre plads til flere om det samme bord. Mulighederne er mange så længe man her vælger funktionalitet fremfor udelukkende design.

3: Undersøg om du kan fjerne nogle ikke-bærende vægge

Det sidste man kan gøre, hvis man gerne vil have mere plads derhjemme, er at undersøge, om der er nogle vægge, som man kan få lov at rive ned.

Så længe en væg ikke er bærende, kan man i de fleste tilfælde få lov til at bygge om. Ved at rive en væg ned kan man skabe et mere flydende look i ens bolig og frigøre nogle ekstra kvadratmeter. Her er det meget populært, at rive vægge ned der adskiller stuen og køkkenet, så man kan skabe et stort køkken-alrum. På den måde får man både mere plads til at hænge ting på væggene og man kan også skabe en bedre lysfordeling derhjemme i de fleste tilfælde. Det er kort sagt to fluer med et smæk.

Bare husk at tjekke din boligkontrakt, hvis du bor til leje, eller snak med din boligadvokat, hvis du er boligejer.