5 ting du kan gøre for, at din bolig ser bedre ud

Når kalenderen begynder at sige maj måned, er vejret begyndt at blive så godt, at man kan gå ud i haven og besigtige huset for at finde ud af hvad der trænger til kærlighed. På grund af det skiftende vejr i Danmark, bliver tilstanden af boligerne hele tiden forringet, fordi vinteren er meget hård for de fleste huse, der har nogle år på bagen. Derfor giver vi jer her fem tips til forskellige indsatområder som I burde fokusere på, hvis I vil have jeres bolig til at se bedre ud til sommer. 

Få fjernet alt ukrudtet

Når vi er ved at gå fra det kolde til varme vejr, kan man spare sig selv for meget fremtidig arbejde, hvis man lægger en del krafter i at udrydde alt ukrudtet i starten af sæsonen. Ved at fjerne alt ukrudtet i starten af året sørger man for at det ikke gror hastigt i starten af sæsonen, når vejret begynder at blive bedre og soltimerne bliver længere og længere. Når man skal fjerne ukrudt ordentligt, er det vigtigt man får hele roden med op, så man ikke kun fjerner toppen og derved lader roden gro videre, det vil være spildt arbejde.

Tjek dit tag for løse tagsten

I løbet af en hård vinter, kan dine tagsten være sprækket eller decideret sprunget, hvis der i forvejen var sprækker og vandet er kommet ind i disse samt senere frosset til is. Hvis man ikke sørger for at have status på sit tag, kan det ende med at belægningen inden under bliver skadet af det hårde vejr, som ellers er det tagstenene er til for at forhindre.

Fjern algerne fra din bolig

Dette kan være i forlængelse af holde tjek på dit tag, da alger kan have en negativ effekt på helbredet af dit tag. Det er dog ikke kun dit tag som kan være ramt, men derimod fliser, facader, terrasser, statuer og ligende. Hvis du har planer om at sælge dit hus i nær fremtid, vil det også skabe et bedre indtryk af boligen, hvis der ikke er alger på nogle af de førnævnte steder, da det ikke er et kønt syn. Hvis du ikke har kendskab til fjernelse af alger, kan du fx gøre brug af Nanostone.

Få pudset din facade

Du kan enten pudse din murede facade, hvis grimme fugninger er kommet til syne eller revner er kommet til i løbet af vinteren. Hvis du lader disse revner stå til i flere år, kan muren til sidst være truet, da den stille og roligt bliver nedbrudt ved den hårde kulde om vinteren. Denne opgave er ikke særlig omfattende og kræver ikke særlig meget tid, så det kan virkelig være en god investering.

Få lagt nye gulve – eller få afhøvlet de gamle

Det er dog ikke kun udenfor, at man kan få sin bolig til at se bedre ud. Det samme gør sig selvfølgelig gældende indenfor. Her er der mange måder at gribe dette an på, men det nemmeste og mest effektive man kan gøre, hvis man gerne vil have sin bolig til at se bedre ud, er at få det malet, eller at få sine gulve høvlet af. Et trægulv kan ligge over 30 i den samme bolig før det skal skiftes, men det får brug for at blive piftet op, og den bedste måde at gøre dette på er ved at få det høvlet af. Dette fjerner både ridser, pletter og giver gulvet en ny glans som får det til at se nyere ud. Hvis du overvejer at sælge din bolig, vil en gulvslibning også kunne øg din boligs værdi. Hvis du selv synes dit gulv trænger til at blive piftet op, kan du få et godt tilbud her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *